Donald Trump har indført 50% toldafgifter på de fleste amerikanske importvarer fra Indien, hvilket følger op på hans trussel om at straffe en af verdens største økonomier for at købe russisk olie til rabatpris. Toldafgifterne trådte i kraft lige efter midnat onsdag i Washington og kan alvorligt skade Indiens økonomi, samtidig med at de yderligere forstyrrer globale forsyningskæder.
Tidligere på måneden havde USA allerede pålagt 25% toldafgifter på indiske varer, men Trump annoncerede planer om at fordoble denne sats med henvisning til Indiens køb af russisk olie. Det Hvide Hus argumenterer for, at disse køb indirekte finansierer Ruslands krig i Ukraine.
Siden sin tilbagevenden til Det Hvide Hus i januar har Trump skarpt forhøjet de amerikanske toldafgifter på varer fra mange lande, hvilket har anspændt forholdet til både allierede og rivaler og skabt bekymring om højere inflation. Med dette seneste træk står indiske eksportører nu over for nogle af de højeste amerikanske afgifter, Trump har indført på udenlandske varer. Brasilien har også at gøre med 50% told på sin eksport til USA.
Indiske embedsmænd hævder, at deres land bliver uretfærdigt udsat for målrettede handlinger på grund af sine handelsbånd med Rusland. De advarer om, at Indien som følge heraf kan bevæge sig tættere på Moskva og Beijing og længere væk fra Washington.
Størstedelen af Indiens eksport til USA – som sidste år havde en værdi på 87,3 milliarder dollars – står nu over for betydelige toldafgifter, selvom nogle nøgleprodukter som smartphones midlertidigt er undtaget. Handlingen, som blev bekræftet af det amerikanske Homeland Security Department tidligere på ugen, har fået nogle økonomer til at forudsige et kraftigt fald i handelen mellem de to lande.
I sidste måned offentliggjorde Trump på sin sociale medieplatform, Truth Social: "Jeg er ligeglad med, hvad Indien gør med Rusland. De kan tage deres døde økonomier ned sammen, så vidt jeg bekymrer mig."
Indiens reaktion har været udfordrende. Regeringen har nægtet at stoppe købet af russisk olie, og premierminister Narendra Modi har opfordret indere til at købe lokalt producerede produkter. Onsdag opfordrede Modi butiksejere til tydeligt at udstille skilte, der fremmer indenlandske varer, og sagde: "Presset på os kan stige, men vi vil bære det."
Ifølge Goldman Sachs' cheføkonom for Indien, Santanu Sengupta, kunne vedvarende toldafgifter på 50% presse Indiens BNP-vækst under 6%, ned fra en forventning på omkring 6,5%. Imens tiltrækker eksportører fra lande som Tyrkiet og Thailand, som står over for lavere amerikanske toldafgifter, allerede amerikanske købere med billigere varer.
Omkring 30% af Indiens eksport til USA – herunder farmaceutiske produkter, elektronik og raffinerede brændstoffer til en værdi af 27,6 milliarder dollars – forbliver toldfrie. Men sektorer som tekstiler, ædelstene og smykker samt fisk og skaldyr, som er stærkt afhængige af det amerikanske marked, oplever aftagende ordrer. Sengupta bemærkede: "Med en told på 50% er det meget svært at eksportere."
Virkningen er allerede mærkbar. Federation of Indian Export Organisations (FIEO) rapporterede, at tekstil- og beklædningsproducenter i byer som Tirupur, Delhi og Surat har stoppet produktionen på grund af faldende konkurrenceevne.
FIEO's præsident SC Ralhan sagde, at indiske varer er blevet mindre konkurrencedygtige sammenlignet med produkter fra Kina, Vietnam, Cambodja, Filippinerne og andre asiatiske lande.
Før toldafgifterne faldt indiske aktier kraftigt, hvor benchmark-indekset BSE Sensex faldt 1% – eller 849 point – til 80.876 i Mumbai på tirsdag.
USA er Indiens største eksportmarked og står for næsten en tredjedel af eksporten i nøglesektorer som ædelstene, smykker og tekstiler, hvilket understreger den potentielle økonomiske skade.
Selv hvis toldstriden til sidst aftager, kan det største tab være tilliden til fremtidige relationer med Washington. En højtstående indisk embedsmand bemærkede: "Trump har ødelagt det. Det hårde arbejde mellem de to lande, som iboende ikke stolede på hinanden, men alligevel formåede at bygge et solidt strategisk forhold, er nu i fare." En handelsembedsmand, der ønskede at forblive anonym, sagde: "Det vil tage lang tid at genoptage relationerne, og det vil sandsynligvis ikke ske, før Trump er ude af embedet." Embedsmanden tilføjede: "På et praktisk plan er de to lande nødt til at samarbejde, men politisk kan ingen af parterne tillade at se svagke ud."
Udenrigsminister S. Jaishankar kaldte Washingtons krav om, at Indien skal stoppe med at købe russisk olie, "uberettiget og urimeligt" og beskyldte Vesten for hykleri ved at påpege, at Europa handler langt mere med Rusland. For at undgå yderligere amerikanske toldafgifter ville Indien skulle erstatte omkring 42% af sine olieimport.
Selvom Trump har kritiseret Indien for indirekte at finansiere Ruslands krig i Ukraine gennem sine oliekøb, har han ikke taget lignende skridt mod Kina, som også er en stor køber af russisk olie. Trump har også forsøgt at mindske spændingerne med Moskva og inviterede fornylig den russiske præsident Vladimir Putin til Alaska til et topmøde og foreslog endda et trilateral møde med den ukrainske præsident Volodymyr Zelenskyj som en del af bestræbelserne på at afslutte krigen.
På trods af disse spændinger sagde Jaishankar, at handelsdrøftelser mellem USA og Indien fortsætter. "Vi er to store lande; vi er nødt til at blive ved med at tale... kommunikationslinjerne forbliver åbne," sagde han.
Tidligere håb om en handelsaftale, der ville sætte en loft på toldafgifter på 15%, faldt fra hinanden, efter at Indien nægtede at åbne sit landbrugsmarked for amerikanske varer af frygt for, at det ville skade landets småbønder.
Indien er flyttet tættere på Rusland, som det beskriver som en "vejrbestandig ven." Jaishankar besøgte fornylig Moskva for at møde Putin, som forventes at rejse til New Delhi senere i år. Premierminister Modi vil også foretage sin første rejse til Kina på syv år for at deltage i Shanghai Samarbejdsorganisationens topmøde i et forsøg på at forbedre relationerne efter en dødelig grænsekonflikt i 2020 alvorligt skadede båndene.
En anden højtstående indisk embedsmand, der også ønskede at forblive anonym, sagde: "Indien vil bevæge sig forsigtigt mod Kina, men ikke med et fuldt omfavnende forhold. Der er en historie med mistillid til Kina og meget at løse, men realiteten er, at Indien er nødt til at engagere sig økonomisk med Kina."
Michael Kugelman, en erfaren Sydasien-analytiker, bemærkede: "Den nuværende [Trump] administration kan sætte rekord for de flest selvforskyldte tilbageslag med en stor bilateral partner på så kort tid."
Ofte stillede spørgsmål
Selvfølgelig. Her er en liste over ofte stillede spørgsmål om det hypotetiske scenario, hvor USA pålægger 50% told på Indien som reaktion på dets køb af russisk olie, skrevet i en klar og naturlig tone.
Generelle begynder-spørgsmål
1. Hvad er en toldafgift?
En toldafgift er en skat, som en regering pålægger varer importeret fra et andet land. Det gør disse udenlandske varer dyrere for forbrugere og virksomheder at købe.
2. Hvorfor ville USA pålægge toldafgift på Indien?
I dette scenario vil USA pålægge toldafgiften som en straf eller et stærkt diplomatisk signal. Målet er at presse Indien til at stoppe med at købe olie fra Rusland, sandsynligvis som reaktion på den igangværende konflikt i Ukraine.
3. Hvad betyder 50% toldafgift?
Det betyder, at for enhver vare importeret fra Indien, der er underlagt denne toldafgift, vil den amerikanske regering tilføje en ekstra skat svarende til 50% af værdien af disse varer. For eksempel vil en forsendelse til 100 USD nu koste importøren 150 USD.
4. Er denne told på alt fra Indien?
Sandsynligvis ikke. Regeringer målretter typisk specifikke produkter for at maksimere presset. Det kunne være på vigtig indisk eksport som tekstiler, farmaceutiske produkter, maskiner eller landbrugsvarer.
5. Hvordan vil dette påvirke priserne i USA?
Varer fra Indien, der rammes af toldafgiften, vil blive dyrere for amerikanske forbrugere og virksomheder. Dette kunne føre til højere priser på ting som tøj, generiske lægemidler eller visse fabrikerede dele.
Avancerede spørgsmål fokuseret på virkning
6. Hvad er det strategiske mål bag denne form for toldafgift?
Det primære mål er coercive diplomati. USA sigter mod at bruge økonomisk pres for at ændre Indiens udenrigspolitik og tilpasse den tættere til vestlige bestræbelser på at isolere Rusland økonomisk.
7. Hvordan kunne dette skade den indiske økonomi?
Indiens eksport til USA ville blive mindre konkurrencedygtig på grund af de højere priser. Dette kunne føre til reduceret salg, tabt omsætning for indiske virksomheder, potentielle jobtab i eksportfokuserede industrier og et større handelsunderskud for Indien.
8. Kunne dette starte en handelskrig?
Ja, absolut. Indien vil sandsynligvis se dette som en aggressiv handling og kunne gengælde ved at pålægge sine egne toldafgifter på amerikansk eksport. Denne eskalering er definitionen på en handelskrig.
9. Er der nogen potentielle fordele for USA?
