Onsdag fremlagde Kina sine planer for fremtidige udslippsnedsættelser af drivhusgasser, hvilket udløste skarp kritik fra eksperter, der betegnede målsætningerne som for svage til at forhindre en global katastrofe. Som verdens næststørste økonomi og langt den største udleder af kuldioxid vil Kinas beslutninger om, hvor hurtigt og dybt landet skifter til en lavkulsstofmodel, spille en afgørende rolle for, om de globale temperaturer forbliver inden for sikre grænser.
Kina sigter mod at reducere udslippene med 7% til 10% fra deres top i 2035 – langt under de 30% nedsættelse, som eksperter mener er både opnåelig og nødvendig. Præsident Xi Jinping offentliggjorde planen under et FN-topmøde om klimakrisen i New York.
USA's præsident Donald Trump, som afviste klimakrisen som en "svindel" i en langtrukken tale dagen før, var ikke til stede på topmødet. Xi henviste implicit til USA og erklærede, at "visse lande" undlod at opfylde deres klimabevidste forpligtelser. Han opfordrede det internationale samfund til at forblive fokuseret og sikre, at udviklingslandenes rettigheder respekteres.
Eksperter hævdede imidlertid, at Kina ikke viser lederskab med sine klimatiltag. Kaysie Brown fra tænketanken E3G bemærkede, at 2035-målet er kritisk utilstrækkeligt og ikke i overensstemmelse med Kinas indsats for afkulning og dets eget mål om CO2-neutralitet i 2060. Hun advarede om, at uden mere ambitiøs handling på kort sigt risikerer Kina at underminere sin troværdighed på områderne multilateralisme og ren energi-lederskab.
Nogle iagttagere pegede dog på, at Kina har en historie med at sætte beskedne mål og derefter overgå dem. En insider inden for klimadiplomati udtalte: "At underlove og overlevere er, hvad vi forventer af Kina."
Bernice Lee fra Chatham House foreslog, at den globale erhvervsliv og andre regeringer vil fokusere mere på Kinas overordnede retning end på detaljerne i dens planer. Hun fremhævede, at Kina investerede 625 milliarder dollars i ren energi sidste år – 31% af den globale samlede investering – og at landets boom inden for ren energi allerede er ved at transformere den globale økonomi og reducere brugen af kul indenlands.
Kinas nationale klimapan, som er en del af dets forpligtelse i henhold til Paris-aftalen, omfatter også mål om at øge andelen af ikke-fossile brændstoffer til over 30% af energiforbruget og udvide vind- og solkapacitet til 3.600 gigawatt – mere end seks gange niveauet fra 2020. Ren energi udgør allerede over 10% af Kinas BNP og omkring en fjerdedel af dets økonomiske vækst. Landet har reduceret de globale omkostninger til vedvarende energi med omkring 90% i det sidste årti gennem eksport som solpaneler og har revolutioneret teknologien for elektriske køretøjer og batterier.
På trods af disse fremskridt er Kina stadig stærkt afhængigt af kul, som har stærk politisk opbakning. Nye kulkraftværker er stadig under udvikling, selv efter et løfte fra 2021 om at "nedtone" kulbrugen.
Paul Bledsoe, en tidligere klimarådgiver for Clinton-administrationen, kommenterede, at Kinas nye forpligtelse er et positivt tegn på, at deres klimaindsats skrider frem. Overgangen til ren energi er begyndt at reducere udslippene i Kina, men fremskridtene sker ikke hurtigt nok. Landet kunne opnå sine klimamål meget tidligere – inden udgangen af dette årti.
Et afgørende skridt ville være, at Kina forpligtede sig til at lukke mange af sine forældede kulminer. Disse miner er ikke blot verdens største enkeltstående kilde til CO2-udledning, men står også for 20% af den globale metanudledning fra fossile brændstoffer.
Kinas forpligtelser vil spille en stor rolle i udformningen af den kommende Cop30 FN-klimakonference i Brasilien i november. Der forventes alle lande at præsentere deres opdaterede nationale klimapaner, kendt som NDC'er, i overensstemmelse med Paris-aftalen.
FN's klimachef har allerede anerkendt over for Guardian, at de løfter, der forventes i Belém, vil være utilstrækkelige til at begrænse den globale opvarmning til 1,5°C over førindustrielle niveauer – hovedmålet for Paris-aftalen.
Udfordringen for FN, Brasilien og andre nationer, der håber at undgå de værste virkninger af klimakrisen, vil være at demonstrere, hvordan disse utilstrækkelige nationale mål kan styrkes, og at skitsere en global strategi, der bringer Paris-aftalen tilbage på sporet.
Ofte stillede spørgsmål
Ofte stillede spørgsmål
Emne Eksperter advarer om, at Kinas udslippsnedsættelsesmål er utilstrækkelige til at forhindre en global katastrofe
Begynder-niveau spørgsmål
1 Hvad er udslippsnedsættelsesmål?
Udslippsnedsættelsesmål er specifikke mål sat af lande eller organisationer for at reducere mængden af drivhusgasser, de udleder til atmosfæren.
2 Hvorfor er Kinas udslippsmål i nyhederne?
Eksperter er bekymrede for, at Kinas nuværende mål ikke er stærke nok til at hjælpe med at undgå alvorlige globale klimapåvirkninger såsom ekstremt vejr eller stigende havniveauer.
3 Hvad er en global katastrofe i denne sammenhæng?
Det refererer til storskala, irreversibel skade forårsaget af klimaændringer som fødevaremangel, kollaps af økosystemer eller hyppigere naturkatastrofer, som kan påvirke mennesker overalt i verden.
4 Hvorfor betyder Kinas udledning så meget?
Kina er verdens største udleder af drivhusgasser, så dets politikker har en stor indvirkning på globale klimaindsatser.
5 Hvad kan almindelige mennesker gøre ved dette?
Du kan reducere dit eget CO2-aftryk og argumentere for stærkere klimapolitik lokalt og globalt.
Avanceret-niveau spørgsmål
6 Hvordan måler eksperter, om en lands mål er tilstrækkelige?
Mål sammenlignes med videnskabelige modeller som dem fra IPCC, som viser, hvor meget udledningen skal falde for at begrænse den globale opvarmning til 1,5°C eller 2°C.
7 Hvilke specifikke mangler peger eksperter på i Kinas planer?
Kritikere bemærker, at Kinas mål tillader udledningen at toppe i 2030 og i høj grad er afhængige af kul på kort sigt, på trods af investeringer i vedvarende energi.
8 Falder andre store lande også kort?
Ja, mange nationer – herunder USA, Indien og Rusland – er ikke på sporet til at opfylde de globale klimamål, men Kinas omfang af udledning gør dets underskød særlig signifikant.
9 Hvad ville det kræve for Kina at sætte stærkere mål?
Dette ville kræve politisk vilje, økonomiske ændringer væk fra kul, internationalt pres og fremskridt inden for grøn teknologi – alt imens der balances vækst og energisikkerhed.
10 Hvordan påvirker dette internationale klimaaftaler som Paris-aftalen?
Hvis store udledere som Kina ikke styrker deres forpligtelser, vil Paris-aftalens mål blive svære at opnå, hvilket true dens effektivitet.
