I mange år stod Norge i skyggen af sine nordiske naboer Sverige og Danmark, som producerede hit efter hit fra anerkendte instruktører som Lars von Trier, Thomas Vinterberg og Ruben Östlund. Men efter en lang periode i baggrunden træder Norge nu frem på den internationale scene med en bølge af særprægede film og tv-serier, der fokuserer på menneskelige relationer, og som kritikerne kalder en norsk "guldalder."
Bare de sidste måneder er flere bemærkelsesværdige film blevet udsendt: Dag Johan Haugeruds Drømme, tredje del af hans Oslo-trilogi, som vandt hovedprisen på årets Berlin Film Festival; Joachim Triers Sentimental Value, der fik Grand Prix i Cannes og følger op på hans oscarnominerede Verdens værste menneske; Lilja Ingolfsdottirs Kærlighedsværdig; og Armand, Halfdan Ullmann Tøndels instruktørdebut.
På tv-siden har komediedramaet Pernille (kendt som Pørni i Norge) vundet en dedikeret global tilhørerskare, efter Netflix tog serien om en eneforælderfamilie under sine vinger.
"Vi er midt i en guldalder for norsk film," sagde Ullmann Tøndel, som i øjeblikket skriver på sin næste film. "Især når det kommer til anerkendelse fra store festivaler og hvordan norske film modtages internationalt."
Mens Norge altid har haft talentfulde filmskabere – inklusive Trier og Haugerud – påpegede Ullmann Tøndel, at norske film generelt har tendens til at spille på den sikre side. Det ændrer sig med en yngre generation, hvor mange har dannet et kollektiv for at opmuntre til risikotagen og kreativ frihed. Andre nylige instruktørdebuter inkluderer Emilie Blichfeldts Den grimme stedsøster og Thea Hvistendahls Håndtering af de udøde.
"Det fantastiske er, at vi alle har meget forskellige visuelle stile," sagde Ullmann Tøndel. "Det er virkelig vigtigt i norsk film. I Sverige, for eksempel, prøvede alle at lave Ruben Östlund-film et stykke tid, og i Danmark prøvede alle at lave Lars von Trier-film. Vi prøver virkelig at pleje vores egen unikhed."
En nøglefigur i denne nye bølge er skuespillerinden Renate Reinsve, hvis rå og udtryksfulde præstationer har vundet udbredt ros. Hun medvirker i Armand og fangede tidligere publikum i Verdens værste menneske, hvor hun navigerer i moderne relationers kompleksitet med humor og dybde.
"Hun er så intuitiv og klog, og går meget dybt ned i sine roller, men hun gør det med en lethed," sagde Ullmann Tøndel. "Hun har også en fantastisk sans for humor og en bemærkelsesværdig forståelse for, hvad der gør os menneskelige."
Norges fremgang i filmverdenen er ikke gået ubemærket hen hos naboerne. Kristoffer Viita, en svensk forfatter og filmkritiker, indrømmede: "Det gør ondt at sige på grund af vores landes evige rivalisering, men Norge er lysår foran Sverige i at dyrke originale filmskabere."
Viita påpegede, at mens Ullmann Tøndels bedstefar – den legendariske svenske instruktør Ingmar Bergman – var svensk, tvivler han på, at den unge instruktør ville have fundet den samme kreative frihed i Sverige, hvor filmindustrien har tendens til at fokusere mere på et hjemligt publikum. Henriette Steenstrup, forfatter og stjerne i "Pernille", sagde, at hun som nordmand aldrig forventede, at serien ville opnå international succes på grund af dens meget specifikke portrættering af det norske samfund. I modsætning til nordic noir, som har tendens til at fokusere på kriminalitet og detektiver, udforsker hendes show hverdagsagtige temaer som familie og tab. "Der er meget drama i hverdagen," bemærkede hun.
Selvom det er relativt nemt at producere film i Norge takket være konsekvent statslig finansiering og en jævn strøm af talenter fra gratis filmskoler, står filmskabere over for stigende udfordringer med at sikre finansiering til deres projekter.
Hege Hauff Hvattum, producer af Oslo-trilogien, påpegede, at Norge er et knudepunkt for talent. Finansiering fra Norsk Filminstitutt (NFI) har været effektiv til at få mange projekter realiseret med alene nordisk støtte, men den har ikke holdt trit med stigende omkostninger. Det vækker bekymring for fremtiden, især da streamingtjenester producerer færre dramaserier, film og tv-serier end før.
Et andet problem er, at streamingtjenester ofte sigter mod at appellere til et bredere publikum, hvilket kan resultere i mere generisk indhold. Hauff Hvattum mener, at det er lettere at fortælle ærlige og præcise historier, når man skriver fra et lokalt perspektiv, da det fanger nuancer og gør værket mere interessant.
Kjersti Mo, administrerende direktør for NFI, tilskriver Norges succes langsigtet statslig investering – omkring 670 millioner NOK (cirka 50 millioner pund) i år – og professionaliseringen af dens filmindustri gennem internationalt samarbejde. NFI støtter uafhængige filmskabere ved at strukturere finansieringen omkring biografudgivelser og bevare deres rettigheder. "Vi skal styrke vores kreative og producere, så de stadig har et valg," forklarede Mo. "Streaming-penge betyder noget, men vi vil ikke lade dem diktere alt." NFI's rolle, sagde hun, er at styrke den kunstneriske side af filmproduktion.
I modsætning til en tendens mod forenkling, har Mo observeret, at film valgt for deres kunstneriske kvalitet er i stigende grad populære hos publikum. "Det gør mig virkelig glad," sagde hun. "Vi skaber opmærksomhed, så nordmænd tager stolthed i deres film og filmskabere."
Mo anerkendte, at Norge traditionelt set har været set som den "lillebror eller lillesøster" til Danmark og Sverige inden for film, men tilføjede, at disse lande generelt er støttende og inspirerede af Norges fremskridt.
Sarah Iben Almbjerg, filmredaktør på den danske avis Berlingske, mener imidlertid, at det ikke vil vare længe, før dansk film vender tilbage til den internationale spotlys. "Indtil da," bemærkede hun, "kan nordmændene nyde deres plads i solen."
Ofte stillede spørgsmål
Selvfølgelig. Her er en liste over ofte stillede spørgsmål om Norges rolle i den nuværende guldalder for filmskabelse, designet til at være klar og hjælpsom for alle interesseniveauer.
Generelle begynder-spørgsmål
Sp: Hvad menes der med en guldalder for norsk film?
Sv: Det refererer til en nylig periode, hvor norske film har opnået enestående international anerkendelse, kritikerros og popularitet, meget ligesom den succesrige række af nordiske tv-serier.
Sp: Hvorfor er norsk film blevet så populær nu?
Sv: En kombination af unik historiefortælling, fantastiske naturlandskaber brugt som baggrund, høj produktionskvalitet og den globale succes af Nordic Noir, der har banet vejen.
Sp: Kan du give mig nogle eksempler på berømte nylige norske film?
Sv: Absolut. Populære titler inkluderer "Verdens værste menneske", "Thelma", "Troll" og "Bølgen" (The Quake).
Sp: Jeg ser normalt store Hollywood-blockbusters. Hvordan adskiller norske film sig?
Sv: De fokuserer ofte mere på karakterudvikling, subtile følelser og realistiske historier frem for enorme specialeffekter. De udforsker også ofte temaer som natur, isolation og nordisk folklore.
Sp: Hvor kan jeg se disse norske film?
Sv: Mange er tilgængelige på store streamingtjenester som Netflix, Hulu og Amazon Prime. Du kan også finde dem på specialiserede tjenester som MUBI eller Kanopy.
Dybere og avancerede spørgsmål
Sp: Ud over sceneriet, hvilke specifikke temaer er almindelige i denne nye bølge af norsk film?
Sv: Almindelige temaer inkluderer personlig identitet og eksistentielle kriser, komplekse familiemønstre, moderne sociale problemer og en dyb, nogle gange mørk, forbindelse til naturen og gamle myter.
Sp: Hvordan har statsstøtte påvirket denne succes?
Sv: Norge har et stærkt system med offentlig finansiering gennem Norsk Filminstitutt, som yder tilskud for at støtte originale og alsidige filmprojekter fra nye og etablerede instruktører, hvilket reducerer afhængigheden af ren kommerciel appell.
Sp: Er der specifikke norske instruktører, jeg bør kende?
Sv: Ja. Joachim Trier er et stort navn. Andre bemærkelsesværdige instruktører inkluderer Erik Poppe og André Øvredal.
