Grønlands sikkerhed er en 'fælles prioritet' for NATO, siger den danske statsminister, mens europæiske styrker ankommer.

Grønlands sikkerhed er en 'fælles prioritet' for NATO, siger den danske statsminister, mens europæiske styrker ankommer.

Den danske statsminister Mette Frederiksen erklærede, at Grønlands forsvar er et "fælles anliggende" for hele NATO, efter at tropper fra hele Europa begyndte at ankomme som følge af Donald Trumps trusler om at beslaglægge den arktiske ø med magt.

Torsdag var tropper fra lande som Frankrig, Tyskland, Norge og Sverige på vej til Grønland, et stort set selvstyrende område i Kongeriget Danmark. Danmark meddelte også planer om at øge sin militære tilstedeværelse der.

Denne mobilisering kommer efter et anspændt møde i Washington onsdag mellem den grønlandske udenrigsminister Vivian Motzfeldt, den danske udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen, den amerikanske vicepræsident JD Vance og udenrigsminister Marco Rubio. Mødet havde til formål at mindske spændingerne, men syntes ikke at have haft held med sig. Bagefter gentog Trump sine tidligere udtalelser om, at USA "har brug for" Grønland af hensyn til national sikkerhed, og hævdede, at Danmark ikke kan beskytte øen, og at "noget nok skal løse sig."

I en erklæring torsdag beskrev Frederiksen mødet som "ikke nemt" og sagde, at der etableres en arbejdsgruppe for at drøfte styrkelsen af den arktiske sikkerhed. "Men det ændrer ikke på, at der er en principiel uenighed, fordi den amerikanske ambition om at overtage Grønland står ved magt," tilføjede hun. "Det er naturligvis alvorligt, og derfor fortsætter vi vores indsats for at forhindre, at dette scenarie bliver til virkelighed."

Hun bemærkede, at der er enighed i NATO om, at "en styrket tilstedeværelse i Arktis er afgørende for den europæiske og nordamerikanske sikkerhed." Frederiksen fremhævede Danmarks betydelige investeringer i nye arktiske kapaciteter og nævnte, at "en række allierede" deltager i fællesøvelser "i og omkring" Grønland. "Forsvaret og beskyttelsen af Grønland er et fælles anliggende for hele NATO-alliancen," sagde hun.

Den franske præsident Emmanuel Macron meddelte onsdag, at de første franske militære personer allerede var "på vej," og at flere ville følge efter. Franske myndigheder sagde, at omkring 15 soldater fra en bjerginfanterienhed allerede var i Nuuk, Grønlands hovedstad, til en øvelse. Tyskland meddelte også torsdag, at de ville sende et 13-mandskabs rekognosceringshold til Grønland.

Den danske forsvarsminister Troels Lund Poulsen sagde, at han planlægger at etablere "en mere permanent militær tilstedeværelse" på Grønland "med et større dansk bidrag" og tilføjede, at personel fra flere NATO-lande vil rotere gennem området.

Efter det højrisikomøde i Washington sagde udenrigsminister Løkke Rasmussen, at en "principiel uenighed" om Grønland fortsat består, og bemærkede, at det stadig er "klart, at præsidenten har dette ønske om at erobre Grønland."

Trump insisterede: "Vi har virkelig brug for det," og advarede: "Hvis vi ikke går ind, vil Rusland gå ind, og Kina vil gå ind. Og der er ikke noget Danmark kan gøre ved det, men vi kan gøre alt ved det."



Ofte stillede spørgsmål
FAQer om NATO, Grønlands sikkerhed og europæiske styrker



Begynderspørgsmål



1. Hvad betyder det, at Grønlands sikkerhed er en delt prioritet for NATO?

Det betyder, at beskyttelsen af Grønland betragtes som et vitalt kollektivt forsvaranliggende for alle 32 NATO-medlemslande, ikke kun Danmark. Et angreb på eller en trussel mod Grønland vil blive behandlet som et anliggende for hele alliancen.



2. Hvorfor er Grønlands sikkerhed så vigtig for NATO?

Grønland har enorm strategisk værdi på grund af sin beliggenhed i Nordatlanten og Arktis. Den er afgørende for overvågning af luft- og søtilgange mellem Nordamerika og Europa, og dens enorme territorium indeholder kritiske mineralressourcer og påvirkes af skiftende arktiske sikkerhedsdynamikker.



3. Hvem sender europæiske styrker til Grønland, og hvorfor nu?

Styrker fra forskellige europæiske NATO-allierede deltager i øvelser og udstationeringer. Denne øgede aktivitet er et svar på den voksende geopolitiske konkurrence i Arktis, den øgede russiske militære tilstedeværelse og aktivitet i regionen samt behovet for at demonstrere alliancesolidaritet og beredskab.



4. Tilhører Grønland ikke Danmark? Hvorfor er NATO involveret?

Jo, Grønland er et selvstyrende område i Kongeriget Danmark. Danmark er et stiftende NATO-medlem. Derfor er Grønlands forsvar i sidste ende Danmarks ansvar, men gennem NATO bidrager allierede kollektivt til og forstærker dette forsvar og deler byrden.



Avancerede/praktiske spørgsmål



5. Hvilke specifikke europæiske styrker ankommer, og hvad vil de lave?

Dette involverer typisk luftovervågningsenheder, marinepatruljer og specialiserede koldevejrshærenheder til træningsøvelser. Deres aktiviteter fokuserer på domænebevidsthed, søgning og redningstræning samt øvelse i samvirke under barske arktiske forhold.



6. Hvordan påvirker dette den lokale befolkning i Grønland?

Påvirkningen er blandet. Det kan medføre økonomisk aktivitet og forbedret infrastruktur som opgraderinger af havne eller landingsbaner. Det rejser dog også bekymringer om suverænitet, miljøpåvirkning og potentialet for, at Grønland bliver et geopolitisk springbræt. Den lokale regering søger en balance mellem sikkerhed og egen autonomi.



7. Handler dette primært om Rusland, eller også om Kina?

Mens det umiddelbare militære fokus er at modvirke russisk arktisk militarisering, tager den langsigtede strategiske udsigt også hensyn til Kinas erklærede status som "nær-arktisk stat" og dets betydelige økonomiske interesser i Grønlands ressourcer. En styrkelse af NATOs tilstedeværelse hjælper med at afskrække indflydelse fra enhver konkurrent.