Femten menneskerettighedsorganisationer fra Frankrig og Storbritannien kræver suspension af den omstridte "én ud, én ind"-aftale gennem en retssag anlagt i Frankrig.
Aftalen, underskrevet af begge lande i juli, fastslår, at for hver asylansøger, der krydser Den Engelske Kanal i en lille båd og når Storbritannien, vil én blive sendt tilbage til Frankrig, mens en anden udvalgt i Frankrig vil få lov at indrejse i Storbritannien.
Grupper, der støtter den retlige udfordring, inkluderer Utopia 56, Auberge des Migrants, Secours Catholique og Læger uden Grænser.
Lionel Crusoe, den franske advokat, der fører sagen, erklærede: "Vi har anket til Statsrådet mod dekretet, der implementerede den fransk-britiske aftale. Vi bestrider tilbagesendelsesforanstaltningerne i denne aftale."
"Disse foranstaltninger tilbyder ikke tilstrækkelige garantier for flygtninges særlige omstændigheder. Desuden er 'én-til-én'-tilgangen dybt problematisk og overholder ikke fuldt ud princippet om menneskets værdighed."
Han tilføjede, at søgsmålet hævder, at traktaten krænker den franske forfatning, da den burde være forelagt parlamentet til godkendelse, før den trådte i kraft. "Men parlamentet fik aldrig mulighed for at gennemgå den."
Denne retslige handling falder sammen med en fælleserklæring udarbejdet af 25 asylansøgere, der er returneret til Frankrig under aftalen, delt med Guardian. De udtrykker behovet for at "hurtigt belyse de ekstremt vanskelige og utrygge forhold, vi står overfor."
Indtil videre er 26 asylansøgere sendt tilbage til Frankrig, efter at have flygtet fra konfliktområder som Eritrea og Iran. En person forlod Frankrig kort efter ankomsten, og hans nuværende opholdssted er ukendt.
Mange er teenagere eller i starten af tyverne. De rapporterer at være blevet fingeraftrykket i Frankrig, hvilket kan føre til deres tvangsfjernelse til andre EU-lande under Dublin-forordningen. Denne regel tillader et EU-land at returnere asylansøgere til et andet land, hvor de tidligere er registreret og fingeraftrykket. Efter Brexit mistede Storbritannien direkte adgang til dette system, men den nye traktat giver indirekte adgang.
Dokumenter udleveret af franske myndigheder til nogle asylansøgere, set af Guardian, nævner: "Indkaldelse til gennemførelse af Dublin-proceduren."
I deres fælleserklæring skriver de returnerede asylansøgere: "Vi skriver for hurtigt at drage opmærksomhed til de ekstremt vanskelige og utrygge forhold, vi nu lever under. Den britiske regering har sendt os væk, og landet, vi blev returneret til, har ikke givet os nogen rettigheder, støtte eller beskyttelse."
De beskriver yderligere at være placeret i utilstrækkelige og utrygge boliger, mangle adgang til ordentlig sundhedspleje – inklusive for torturofre – modtage utilstrækkelig mad og være adskilt fra familiemedlemmer i Storbritannien.
"Vi anmoder hurtigt om jeres hjælp for at sikre, at vores rettigheder respekteres og retfærdigheden genoprettes. Forestil jer, hvis I var forældre med børn – hvordan ville I føle det, hvis de blev efterladt alene uden nogen til at passe dem? Vi beder jer om at vise os den samme omsorg og beskyttelse, som I ville give dem. Dette er et ydmygt bønskab baseret på menneskelighed, og vi håber, vores stemmer bliver hørt, så støtte og beskyttelse når os omgående."
En asylansøger returneret til Frankrig fortalte Guardian: "Jeg har ikke engang én euro. Jeg kan ikke blive her, fordi jeg blev alvorligt overfaldet af smuglere. De er ekstremt farlige og bærer skydevåben. Jeg så dem tæske asylansøgere."
En anden sagde: "Jeg er bange for, at vi bliver sendt tilbage til de lande, vi flygtede fra."
"Den britiske-franske aftale vil blive husket som et mørkt kapitel i historien, fordi den har fuldstændig opgivet os. Den britiske regering gør et eksempel ud af os, og det er meget smertefuldt og ydmygende."
En talsperson for Home Office udtalte:
"Takket være aftalen med Frankrig vil personer, der ankommer illegalt til Storbritannien i små både, nu blive anholdt og sendt tilbage.
Regeringen samarbejder tæt med franske myndigheder for at øge fjernelsen af illegale migranter.
Vi står fast på vores indsats for at bekæmpe illegal migration og vil træffe alle nødvendige skridt for at beskytte vores grænser."
Kilder fra Home Office bemærkede også, at de, der returneres til Frankrig, håndteres under franske indvandringsregler, og den juridiske ramme for "én ud, én ind"-ordningen er godkendt af Frankrig og Europa-Kommissionen for at være i overensstemmelse med indenrigs-, europæisk og international lovgivning.
Det franske indenrigsministerium er blevet anmodet om en udtalelse.
Hurtig guide: Kontakt os om denne historie
Kvalitetsjournalistik af offentlig interesse afhænger af indsigt fra velinformerede kilder.
Hvis du har relevant information, du vil dele fortroligt, kan du bruge følgende metoder:
- Sikker beskeder i Guardian-appen: Brug appens sikre beskedfunktion til at sende tips. Beskeder er end-to-end-krypterede og skjult i normal app-aktivitet, hvilket gør det umuligt for nogen at opdage, at du kontakter os, eller hvad du deler. Download Guardian-appen (iOS/Android), gå til menuen, og vælg 'Secure Messaging'.
- SecureDrop, Instant Messengers, E-mail, Telefon og Post: Hvis du kan tilgå Tor-netværket uden at blive overvåget, kan du nå Guardian gennem vores SecureDrop-platform.
For flere detaljer om sikre kontaktmetoder og deres fordele, besøg theguardian.com/tips.
Illustration: Guardian Design / Rich Cousins
Var dette nyttigt?
Tak for din feedback.
Ofte stillede spørgsmål
Selvfølgelig. Her er en liste over ofte stillede spørgsmål om menneskerettighedsorganisationer, der opfordrer Frankrig til at stoppe sin "én ud, én ind"-aftale med Storbritannien, designet til at være klar og tilgængelig.
Grundlæggende definitionsspørgsmål
1. Hvad er "én ud, én ind"-aftalen mellem Storbritannien og Frankrig?
Det er en aftale, hvor Storbritannien for hver migrant, de returnerer til Frankrig, kan Frankrig sende én migrant, der forsøger at krydse Den Engelske Kanal, tilbage til Storbritannien. Den er beregnet som en gensidig returapolitik.
2. Hvorfor er menneskerettighedsorganisationer oprørte over denne aftale?
De argumenterer for, at den krænker international flygtningelov, sætter migranter på større risiko ved at sende dem tilbage til farlige situationer og behandler mennesker som byttemønter i stedet for at beskytte deres ret til at søge asyl.
3. Hvilke menneskerettighedsorganisationer protesterer mod dette?
Mens mange er involveret, er store grupper som Amnesty International, Human Rights Watch og flygtningefokuserede velgørenhedsorganisationer blandt de førende i opfordringerne til Frankrig om at stoppe aftalen.
Spørgsmål om konsekvenser og virkning
4. Hvad er den største menneskerettighedsmæssige bekymring ved denne politik?
Den største bekymring er, at den underminerer retten til at søge asyl. Folk kan blive sendt tilbage uden at deres beskyttelsesbehov er blevet ordentligt vurderet, hvilket er ulovligt efter international lov.
5. Hvordan påvirker denne aftale migranteme selv?
Den kan efterlade dem strandede og tvinge dem til at tage endnu farligere ruter for at undslippe konflikt eller forfølgelse. Den skaber også usikkerhed og forsinker deres chance for at få deres asylsag fair behandlet.
6. Hvad er de formodede fordele ved denne aftale for Storbritannien og Frankrig?
Regeringer argumenterer for, at den virker afskrækkende på irregulær migration, gør processen mere afbalanceret mellem de to lande og hjælper dem med at håndtere grænsekontrollen. Kritikere hævder dog, at fordelene er minimale og kommer til en høj menneskelig pris.
Avancerede og praktiske spørgsmål
7. Er "én ud, én ind"-politikken faktisk lovlig?
Menneskerettighedsadvokater og -organisationer hævder, at den sandsynligvis er ulovlig. Den er i konflikt med Flygtningekonventionen fra 1951, som forbyder at returnere flygtninge til et sted, hvor deres liv eller frihed er truet.
8. Er denne politik blevet implementeret endnu?
I øjeblikket er den aftalt i princippet, men fuldskala implementering har været langsom og mødt betydelige juridiske og logistiske udfordringer. Protestene sigter mod at stoppe den, før den bliver fuldt operativ.
