Joseph Yaeger mener, at "alle malerier på deres egen måde er anklager og tilståelser," hvilket er hovedtemaet i hans nye udstilling "Polygrapher." Udstillingen er hans første siden han i 2024 sluttede sig til det prestigefyldte London-galleri Modern Art og markerer også åbningen af galleriets nye lokation i St James's.
Yaeger sætter pris på ærlighed, formet af sin opvækst i Helena, en by i USA, som han bemærker ambitiøst kalder sig selv for Montanas hovedstad. Hans barndom var anstændig, men uigennemsnitlig: "Vi spiste middag sammen hver aften, gik i kirke hver søndag og var høflige næsten til et punkt af fejl, traditionelle på næsten alle måder."
Hans stærke arbejdsmoral afspejler hans solide opvækst. Da vi mødtes i hans studie cirka en uge før udstillingen åbnede, var de 17 malerier til "Polygrapher" allerede færdige og afsendt. I stedet var væggene dækket af lærreder bestemt til hans New York-galleri, Gladstone, næste år. "Jeg arbejder mange måneder forud, sandsynligvis som en måde at håndtere mine egne ængstelser på," indrømmer han selvironisk.
Selvom hans tidlige aspirationer om at blive filminstruktør blev afbrudt af erkendelsen af, at han er "en meget dårlig manager," kombinerer hans malerier omhyggelig planlægning med tilfældigheder. "Helt ærligt," siger han, "mange gange skaber værket sig bare foran én."
Nu 39 år gammel, tog Yaeger en kandidatgrad fra Royal College of Art i London i 2019 og er blevet en omtalt skikkelse i kunstkredse. Han arbejder udelukkende med akvarel over gesso – en hårdtørrende hvid grunder lavet af gips – på lærred eller linned. På afstand ligner hans ofte storformatsmalerier filmstills, der fanger detaljer som glansen på en våd læbe eller den delikate rynke på et øjenlåd med en skinnende, hyperrealistisk intensitet. Tæt på afslører overfladerne imidlertid ar, pletter og dybe, regelmæssige revner, der minder om en udtørret flodseng.
Figurerne i hans malerier er hentet fra filmstills, fjernet fra deres originale kontekst. Yaegers personlige touch er synlig i inkluderingen af materialer som pistacienøddeskaller, støv fra hans gulv i studiet eller en kiksemballage, indlejret i overfladen som et hundepoteaftryk i våd cement.
Til hver udstilling skriver Yaeger en tekst. Til "Polygrapher" præsenteres den som transkriptet af en løgnedetektortest, han tog, hvor kun hans svar vises. Dette fragmenterede dokument fletter sammen en voyeuristisk oplevelse med en nabo, erindringer om sit arbejde, sin datter, sin katolske opvækst og kunstkritik.
Når han bliver spurgt, om han rent faktisk tog en løgnedetektortest, svarer Yaeger kryptisk: "I alle vigtige henseender." Han tilføjer, at han mener, at løgnedektorer blev "afsløret for længe siden. Som et middel til at opdage sandheden er de klodsede og en smule dumme. Men som en metafor bærer de så meget betydning – den er virkelig stærk og mørk. Det overrasker mig ikke, at Trump-administrationen brugte løgnedektorer; det er meget Trump-administrations-kodet."
I modsætning til den kontrollerede overensstemmelse i transkriptet er hans malerier vilde og ustyrlige, som rå erindringer. Bliver et ansigt holdt med voldelig kraft eller erotisk passion? Er øjne skjult bag en maske meddelagtige eller skrækslagne?Tilmeld dig vores nyhedsbrev med din e-mailadresse.
Privatlivspolitik: Vores nyhedsbreve kan indeholde oplysninger om velgørenhed, onlineannoncer og indhold sponsoreret af eksterne organisationer. Hvis du ikke har en konto, opretter vi en gæstekonto til dig på theguardian.com for at levere nyhedsbrevet. Du kan fuldføre hele registreringsprocessen når som helst. For at lære mere om, hvordan vi håndterer dine data, se venligst vores privatlivspolitik. Vi bruger Google reCaptcha til webstedsikkerhed, og Googles privatlivspolitik og servicevilkår gælder.
Efter nyhedsbrevsfremmødet:
"Når teksten er færdig, begynder jeg at sortere gennem min samling af billeder og erindringer," forklarer Yaeger. "Jeg går ind i disse dybe flowtilstande, hvor man helt taber sig selv mens man maler, og fordyber sig i en indre verden, som ord ikke kan fange, når man vender tilbage." Han ser den hyppige fremkomst af mørke i sine malerier som en del af rejsen. "Der er ingen dybe, endeløse psykologiske ar," siger han om sig selv. "Jeg tror, at nogle af os bare er født med en følelse af melankoli."
Se hele billedet: Let the Record Show What I Cannot Confess, 2025. Illustration: © Joseph Yaeger. Med venlig hjælp fra kunstneren og Modern Art.
Selvom han ikke længere praktiserer, forbliver Yaegers katolske baggrund indgroet. Hans maleri Clean Windows Kill Birds, som skildrer en kvindes ansigt gennem en skriftestol, er et af mange med åbenlyse katolske temaer. En bodsfærdig drivkraft får ham til at omfavne udfordringerne i sit arbejde, som at male på gulvet i timevis og kæmpe med den iboende konflikt mellem akvarel og gesso.
Som konsekvens ligger mange mislykkede malerier under overfladen, synlige på de rå kanter af hans uindrammede lærreder, som er lagdelt med hærdede gesso og pigment. Yaeger bemærker, at gesso tillader malingen at blive helt visket væk: "Jeg kunne slette dette fuldstændigt." Alligevel vælger han at fortælle en anden historie ved kanterne – måske den mest afgørende, om vores medfødte ønske om at efterlade et mærke og blive husket.
Joseph Yaeger: Polygrapher vises på Modern Art, 8 Bennet Street, London, fra 15. november til 17. januar.
Ofte stillede spørgsmål
Selvfølgelig. Her er en liste over ofte stillede spørgsmål om Sex, Lies and Pistachio Shells: The Troubling Dreamscapes of Artist Joseph Yaeger, skrevet i en naturlig, samtaleagtig tone.
Generelle begynder-spørgsmål
1. Hvem er Joseph Yaeger?
Joseph Yaeger er en samtidskunstner kendt for hans hjemsøgende og drømmelignende malerier, som ofte genbearbejder og undergraver historiske kunstbilleder.
2. Hvad er hovedtemaet for udstillingen Sex, Lies and Pistachio Shells?
Udstillingen udforsker temaer om hukommelse, begær, sandhed og bedrag, og skaber foruroligende drømmelandskaber som føles både bekendte og foruroligende.
3. Hvorfor nævnes pistacienøddeskaller i titlen? Er de i kunsten?
Ja, pistacienøddeskaller optræder somme tider i hans værker som teksturelle elementer eller symbolske genstande, der repræsenterer noget jordnært, som trænger sig ind på en poetisk eller dramatisk scene.
4. Hvilken slags kunst laver han?
Han skaber primært malerier, ofte ved at bruge en teknik, hvor han fortynder sine oliefarver til en vandig konsistens, der ligner akvarel på en glat overflade. Dette giver hans værker et delikart, spøgelsesagtigt og flydende udseende.
5. Er hans arbejde abstrakt eller figurativt?
Det er primært figurativt. Han maler ofte genkendelige emner – som ansigter eller figurer – men forvrænger og slører dem, så grænsen mellem virkelighed og drøm udviskes.
Dybdegående og avancerede spørgsmål
6. Hvad betyder "foruroligende drømmelandskaber" i forbindelse med hans værk?
Det refererer til den måde, hans malerier føles som drømme, man ikke helt kan huske klart – de er smukke, men fremkalder også en følelse af angst, tab eller noget skjult.
7. Hvordan bruger Yaeger kunsthistorie i sine malerier?
Han bruger ofte gamle mesterværker eller historiske fotografier som udgangspunkt. Derefter ændrer han dem – ved at beskære, sløre eller tilføje moderne elementer – for at udfordre den oprindelige betydning og skabe en ny, personlig fortælling.
8. Hvad er betydningen af "løgnene" i titlen?
"Løgnene" peger på ideen om, at hukommelse og billeder er upålidelige. Hans malerier viser, hvordan et enkelt billede eller en erindring kan manipuleres, falme eller fortolkes på ny, hvilket stiller spørgsmålstegn ved, hvad der er sandt.
9. Kan du forklare hans teknik lidt mere? Hvorfor er den unik?
Han maler med olie på et ikke-absorberende syntetisk papir kaldet Yupo-papir. Dette forhindrer farven i at trænge ind, så den i stedet tørrer meget langsomt på overfladen. Dette giver ham mulighed for at manipulere farven i lang tid – at viske den ud, skrabe den af eller bygge lag op – for at opnå en kvalitet, der er både malerisk og fotografisk, fast og flydende på samme tid.
