Bull riding is like an addiction: rodeo enters the age of sports science – captured in images.

Bull riding is like an addiction: rodeo enters the age of sports science – captured in images.

Rodeo og westernkultur er ved at gøre et stort comeback, takket være hits som serien Yellowstone og Beyoncés album og tour Cowboy Carter. Tilskuertal og seertal på tv-udsendelser og streamingplatforme er højere end nogensinde før. Præmiepengene er også på rekordhøje niveauer, hvilket tiltrækker flere unge atleter, som er ivrige efter at skabe sig et navn.

Men selvom rodeo vokser, har måden, atleterne trænes på, ikke fulgt med.

"Rodeo ligger årtier bagud i forhold til andre sportsgrene," sagde Doug Champion, 36, grundlægger af Optimal Performance Academy, en ny skole, der sigter mod at modernisere atletudviklingen i en sport, som har været langsom til at omfavne moderne sportsvidenskab på grund af dens frontier-rødder og kultur af selvstændighed. "Vi har altid haft 'rodeo-cowboyen'. Nu går vi ind i æraen med 'rodeoatleten'."

Historisk set har der ikke været mange penge til at støtte andre end de allerbedste deltagere. Dette skabte en kultur, som satte hårdhed og tradition højere end innovation.

Billeder viser eksempler på moderne træningsmetoder: Joe Ernst fra PBR, verdens største rodeoliga, demonstrerer en styrketest; Colt Morrow gennemgår sensorimotorisk testning; og sportseksperter bruger teknologi til at fange en atlets vertikale hop. Denne teknologi hjælper med at skabe en profil for hver atlet, der fremhæver svagheder specifikke for deres sport.

"Der har altid været denne outlaw, renegat, individualistiske ånd," sagde Cody Custer, 60, en tidligere verdensmester og nuværende instruktør. "Det handler om at gøre din egen ting og vinde på egen hånd, ikke om at være en del af et hold eller en organisation."

Mange rodeoatleter kommer fra landbrugs- og ranchbaggrunde, hvor lægehjælp ofte har været begrænset. Disse samfund, bemærker Champion, besøgte sjældent læger og tog stolthed i at "cowboye op" - at kæmpe sig gennem skader eller sygdom. Unge ryttere fra disse områder forventede aldrig meget støtte til deres helbred eller præstation.

"Det var en anden tankegang - ingen forberedelse, ingen pleje af din krop," forklarede Champion. "Hvis du var skadet eller træt, betød det ikke noget. At være hård var, hvad det handlede om at være en cowboy."

Træningsscener inkluderer en træner, der bruger en mekanisk tyr til at udfordre en atlets balance, og en anden rytter, der anstrenger sig under en styrkeøvelse.

De fleste deltagere på den fem-dages workshop er i deres sene teenageår eller tyvere og rejser fra hele landet. Mange sover endda i deres biler for at spare penge.

Rodeoatleter er mest freelancere, som selv finansierer deres rejser til konkurrencer i håb om at vinde nok til at dække den næste tur og startgebyr. Størstedelen har stadig almindelige jobs i løbet af ugen.

"Tyretyrning er et stof - den mest vanedannende ting, jeg nogensinde har oplevet," sagde Gabe Martin, 22, som arbejder med vedligeholdelse af damme i ugen og konkurrerer i weekenderne. "Det har overtaget mit liv, og jeg kan bare ikke slippe væk fra det."

Optimal Performance Academy tiltrækker unge atleter fra hele landet til sine uge-lange lejre. Workshop'ene kombinerer klasselæring med praktisk træning. Klassesessioner dækker ernæring, brug af sociale medier til at tiltrække sponsorer, personlig økonomi og fastlæggelse og visualisering af mål. Den praktiske side inkluderer præstationstest og rodeospecifikke træninger og øvelser. Bukkemaskiner og to dage med live tyretyrning.

Før dagens ridning begynder, samles rytterne til en fælles bøn, hvor de beder om beskyttelse.

"Jeg tror, rodeo sidder fast i traditionen, og folk er bange for, at forandring vil betyde, at man mister den tradition," sagde Doug Champion, som grundlagde Optimal Performance Academy i 2023.

Til deres syvende workshop i Decanter, Texas, samarbejdede Champion med en lokal stock-contractor for at skaffe 88 tyre, som rytterne kunne træne på under arrangementet.

Champion hentede også en australsk ekspert i VALD, et præstationstestsystem, der bruger kraftplader, dynamometre, motion capture og øje- og balancetests til at måle nøglepræstationsmål. Målet er at identificere hver atlets styrker og svagheder og skabe personlige træningsplaner baseret på data.

Mens denne form for test er almindelig i professionel og collegesport, er det første gang, den bliver brugt på amatør-tyreryttere.

Wyatt Bowman falder ned bag på en tyr.

Ryan Jae, Braulio Barraza og Jose Ramirez ser deres klassekammerat ride.

Ed Huffman arbejder på at befri en rytters ben fra en ophidset tyr.

Alec Richardson fejrer en succesfuld tur.

"Det vigtigste, vi har indset, er, at intet i rodeo er normalt eller naturligt for kroppen. Almindelig motion eller hverdagsliv vil ikke hjælpe dig til at præstere bedre i arenaen," forklarede Champion.

Champion, som selv var en lovende ung rytter, brækkede ryggen i 2010 efter et fald fra en bronco. Hans svære genoptræning fik ham til at indse, at rodeoatleter kunne gøre mere for at opbygge styrke, forbedre teknik og komme sig efter skader.

"Den gamle måde var bare at ride så mange heste som muligt og tro, at man lærte hurtigere," sagde Champion. "Men jeg red 300 heste, blev smidt af hver gang og lærte ikke en ting."

Alec Richardson holder sit knæ i smerte efter et hårdt fald.

Et medicinsk hold og en ambulance er klar i hele workshop'ens forløb.

Dalton Dwyer gennemgår optagelser af sin tur med flere trænere.

Champion håber at forkorte træningstiden for unge ryttere, der sigter mod at blive professionelle, så de får flere sunde år til at konkurrere og tjene til livets ophold. Rodeo er ekstremt hårdt for kroppen, og de fleste ryttere stopper på grund af skader i deres sene 20'ere eller tidlige 30'ere.

"Dette er en helt anden tilgang end trial-by-fire-metoden, som altid har været måden, man lærer på i rodeo," bemærkede Champion.

Matt Gordon tager et øjeblik til at forberede sig før sin næste tur.



Ofte stillede spørgsmål
Selvfølgelig. Her er en liste over nyttige og klare ofte stillede spørgsmål om krydsfeltet mellem tyretyrning, dens vanedannende natur og fremkomsten af sportsvidenskab, alt formuleret i en naturlig, samtaleagtig tone.




Generelle begynder-spørgsmål




1. Hvad betyder det, at tyretyrning er som en afhængighed?


Det betyder, at for mange ryttere skaber den intense adrenalinstød, udfordringen ved at overvinde frygt og jagten på det 8-sekunders højdepunkt en kraftig psykologisk og fysisk tiltrækning, som er meget svær at slippe væk fra, svarende til en afhængighed.




2. Hvordan bliver sportsvidenskab brugt i rodeo?


Sportsvidenskab bruges nu til at træne ryttere som andre eliteatleter. Dette inkluderer specialiserede styrke- og konditionsprogrammer, analyse af ridemekanik med video, brug af hjernerystelsesprotokoller og anvendelse af mental coaching for at forbedre fokus og håndtere frygt.




3. Går tyretyrning ikke bare ud på at være hård og holde fast?


Selvom mod og udholdenhed er afgørende, forstår man nu, at det er en kompleks sport, der kræver enorm kropstyrke, præcis balance, hurtige reflekser og strategisk kropspositionering – alle områder, hvor sportsvidenskab kan hjælpe.




4. Hvilken slags billeder fanger denne nye tidsalder for rodeo?


Man ville se billeder og videoer udenfor arenaen: atleter i højteknologiske fitnesscentre, tilsluttet motion-capture-sensorer, gennemgår slowmotion-video af deres ridt med trænere og gennemgår fysioterapi og medicinske evalueringer.




Dybdegående avancerede spørgsmål




5. Hvilke specifikke aspekter af en rytteres præstation analyserer sportsvidenskaben?


Forskere og trænere analyserer en rytters kinetiske kæde – hvordan kraft bevæger sig fra tyren gennem rytterens ben og krop til deres overkrop. De studerer balancepunkter, reaktionstid og selv biomekanikken i en rytters afstigning for at lære sikrere faldeteknikker.




6. Hvordan påvirker afhængigheden af ridning en rytters karriere og sikkerhed?


Driften til at konkurrere kan få ryttere til at ignorere skader, bagatellisere hjernerystelser og foretage risikable comeback. Sportsvidenskab hjælper ved at levere objektiv data om en atlets parathed til at vende tilbage, hvilket gør sikkerhed til en datadrevet beslutning frem for bare en mavefornemmelse.




7. Kan sportsvidenskab faktisk gøre tyretyrning sikrere?


Ja, betydeligt. Det har ført til bedre beskyttelsesudstyr, forbedret underlag i arenaer og et større fokus på skadesforebyggelse og genoptræning, hvilket hjælper med at forlænge karrierer og reducere langsigtede helbredsproblemer.