Eksperter og ny forskning indikerer, at klimakrisen vil føre til hyppigere lynantændte skovbrande i de kommende årtier, med kaskadeeffekter, der truer den offentlige sikkerhed og sundhed. Lynforårsagede brande opstår ofte i afsidesliggende områder, hvilket giver dem mulighed for at vokse sig større end menneskeskabte brande. Denne tendens mod flere lynantændte brande gør sandsynligvis skovbrandene dødeligere ved at forøge røg og forværre luftkvaliteten over hele landet, især i de seneste år.
Over de sidste 40 år er tordenvejr og forhold, der er gunstige for lyn, blevet mere almindelige i mange dele af det vestlige USA, herunder det vestlige Washington, det vestlige Oregon, Californiens Central Valley og højere beliggende områder i Rocky Mountains. Dette mønster er ikke begrænset til USA – denne års rekordsættende brandseson i Europa, delvis drevet af lynbrande i Spanien, og massive brande i Canada, hvor lyn forårsagede de fleste af brandene, der brændte over dobbelt så meget skovareal som normalt, understreger problemets globale omfang.
Selvom tendensen mod forværrede brande er veldokumenteret, har de fleste klimamodeller været for brede til at fange, hvordan sammenhængen mellem lyn og skovbrande vil udvikle sig, efterhånden som klimakrisen intensiveres. En nylig studie brugte maskinlæring til at adressere dette gap og analyserede fremtidige ændringer i lynhyppighed sammen med vejrvariable som temperatur, luftfugtighed, vind og jordfugtighed, der påvirker brandspredning.
Dmitri Kalashnikov, studiens hovedforfatter og klimaforsker ved UC Merceds Sierra Nevada Research Institute, udtalte: "Det overordnede signal er, at vi vil have en større risiko for lynforårsagede brande." Hans resultater er særligt relevante, da denne års amerikanske skovbrandsæson eskalerer på en måde, der afspejler hans forudsigelser – tørre tordenvejr i Californien i denne uge udløste tusindvis af lynnedslag, som antændte mindst 20 nye brande, der brændte titusindvis af hektar og ødelagde bygninger i områder som Chinese Camp.
Studiet afslørede regionale variationer: det indre Pacific Northwest kan opleve flere lyn, men kun en lille stigning i brandrisiko på grund af øget fugtighed, mens det sydvestlige ørkenområde kan stå over for højere brandfare med kun en lille ændring i lynaktive dage på grund af forværret tørke. På trods af disse forskelle var konklusionen klar: næsten alle vil opleve en større skovbrandsrisiko i fremtiden. Faktisk forudsagde Kalashnikovs team stigninger i lynforårsagede brande over 98% af det vestlige USA, drevet af flere lyn, mere brandvenligt vejr eller begge dele.
Med brandbekæmpelsesressourcer, der allerede er anstrengt, er stigningen i fjerntliggende lynbrande bekymrende. Skovbrandsrøg har været ansvarlig for omkring 1.000 dødsfald årligt i USA over en 15-årig periode. En stigning i lynforårsagede brande kunne drive dette tal til over 20.000 om året midt i århundredet.
Ud over brandrisiko noterede studiet, at flere tordenvejr og lyn i nogle vestlige regioner også kunne føre til øget flashflod og jordskred, især i afbrændte områder. Yderligere røg fra disse brande kan aflevere mørke partikler på gletsjere i Canada, Grønland og Europa, hvilket accelererer smeltningen. Lynbrandes fjerntliggende karakter anstrenger også beredskabskapaciteten. Selv i dag kan et pludseligt tordenvejr alvorligt anstrenge brandbekæmpelsesressourcer i uger under højsæsonen for skovbrande, ifølge Max Moritz, skovbrandsekspert ved University of California Cooperative Extension og adjungeret professor ved UC Santa Barbara.
"En uge eller to senere kan man måske få en større Santa Ana-vindhændelse," tilføjede Moritz. "Den kombination skaber en perfekt opskrift på katastrofe."
Efterhånden som flere mennesker flytter til brandudsatte områder overalt i det vestlige USA, kunne forværrede brande lægge yderligere pres på forsikringsbranchen, som allerede behandler milliarder af dollars i erstatningskrav alene fra dette års brande i Los Angeles.
Landsdækkende er brandbekæmpelsesressourcer anstrengt på grund af budgetnedskæringer under Trump-administrationen til agenturer som National Oceanic and Atmospheric Administration, National Park Service og andre føderale organisationer med personale overalt i Vesten. Senest i slutningen af juli var over en fjerdedel af brandbekæmpelsesstillinger hos U.S. Forest Service stadig ubesatte. En nylig immigrationsrazzia på et aktivt brandbekæmpelseshold i Oregon har også angiveligt skadet moralen.
Moritz foreslår en delvis løsning: at ændre måden, vi bygger byer på i brandudsatte regioner.
Ud over at implementere grundlæggende brandsikre bygningskoder foreslår han at oprette landbrugsbuffere omkring byområder for at hjælpe med at beskytte hjem og beboere mod fremrykkende flammer.
"Der er en stigende erkendelse af, at levende brændstoffugtighed – vandindholdet i grønne blade og kviste – spiller en nøglerolle i brandadfærd," forklarede Moritz. "Her i Santa Barbara har vi en eksisterende, omend smal, landbrugszone. I områder, hvor den er til stede, kan skovbrande ikke nemt sprede sig fra den nationale skov til boligområder."
Ofte stillede spørgsmål
Selvfølgelig. Her er en liste over ofte stillede spørgsmål om studiet, der forbinder klimakrisen med flere lynantændte skovbrande, med klare og præcise svar.
Generelle begynderspørgsmål
Sp: Hvad er hovedkonklusionen i dette studie?
S: Studiet fandt, at efterhånden som planeten bliver varmere på grund af klimaforandringer, vil der være flere lynnedslag, hvilket vil føre til en betydelig stigning i antallet af lynforårsagede skovbrande.
Sp: Hvorfor skaber et varmere klima flere lyn?
S: Varmere temperaturer forårsager mere fordampning, hvilket bringer mere fugt i atmosfæren. Dette fører til stærkere og hyppigere tordenvejr, som er den primære kilde til lyn.
Sp: Bliver de fleste skovbrande ikke startet af mennesker?
S: Selvom menneskelig aktivitet er en væsentlig årsag til skovbrande, er lyn en førende naturlig årsag. Dette studie viser, at den naturlige, lynforårsagede andel forventes at vokse.
Sp: Hvorfor er lynforårsagede skovbrande et større problem?
S: De opstår ofte i fjerntliggende, uvejsomme områder, som er svære for brandvæsenet at nå hurtigt. De kan vokse sig meget store, før de overhovedet opdages, hvilket gør dem sværere at kontrollere.
Avancerede/detaljerede spørgsmål
Sp: Hvor stor en stigning i lynskovbrande taler vi om?
S: Selvom det nøjagtige antal varierer efter region og model, forudsiger studier generelt en stigning på 10 til 50 % i lynforårsagede skovbrande for hver 1°C af global opvarmning.
Sp: Hvilke regioner vil være mest påvirket af denne ændring?
S: Regioner med boreale skove, som Nordcanada, Alaska og Sibirien, er særligt sårbare. Tempererede skove og andre brandudsatte økosystemer verden over vil dog også se en stigning.
Sp: Betyder det, at der vil være mindre regn til at modvirke disse brande?
S: Ikke nødvendigvis. Klimakrisen kan skabe 'tørt lyn' – tordenvejr, der producerer lyn, men lille til ingen regn. Dette er et worst-case-scenarie, da det giver tændingskilden uden fugtigheden til at undertrykke en brand.
Sp: Hvilke data eller modeller brugte dette studie til at lave disse forudsigelser?
S: Forskere bruger typisk komplekse klimamodeller, der simulerer fremtidig temperatur, fugtighed og atmosfærisk ustabilitet. De kombinerer dette med historiske data om lynnedslag og skovbrandantændelser for at projicere fremtidige tendenser.
Praktiske/påvirkningsspørgsmål
