"Det er mere udmattende," siger Afer, næstkommanderende for "Da Vinci Wolves," og beskriver, hvordan en af Ukraines mest velkendte bataljoner forsvarer sig mod ubønhørlige russiske angreb. Hvor fjenden før stolede på små pansrede angreb, forsøger de nu at snige sig frem til fods, en efter en, for at undgå ukrainske frontlinjedroner og finde skjulesteder.
Under den dækning, der er tilbage, samles overlevende derefter i grupper på omkring ti for at angribe ukrainske positioner. Det er omkostningsfuldt—"i de sidste 24 timer dræbte vi 11," siger Afer—men angreb, der før skete en eller to gange om dagen, er nu konstante. For Da Vinci-kommandøren virker det til, at russiske soldater er rædselsslagne for deres egne officerer, hvilket er grunden til, at de følger næsten selvmorderiske ordrer.
I kommandocentret for Da Vinci Wolves-bataljonen overvåger rekognosceringsdroner en afbrændt trælinje vest for Pokrovsk. Billederne sendes til kommandocentret, der ligger i en 130 meter lang underjordisk bunker. "Det er meget farligt at tage selv en kort pause fra overvågningen," siger Afer, og holdet arbejder døgnet rundt. Bunkeren, bygget på fire eller fem uger, indeholder flere rum, såsom en barak til at sove i og en spisesal dekoreret med børnetegninger—erindringer om hjemmet. Den ugentlige menu hænger på væggen.
Tre et halvt år inde i krigen har Donald Trumps fredsinitiativ i august ikke skabt fremskridt, mens konflikten fortsat udvikler sig. Afer forklarer, at FPV (first-person view) droner har udviklet sig så meget, at dødszonen nu strækker sig 12 til 14 kilometer bag frontlinjen—den rækkevidde, hvor en $500-drone, der flyver op til 60 mph, kan slå til. Det betyder, tilføjer Afer, at "al vores logistik—mad, ammunition og medicinske forsyninger—flyttes enten til fods eller med landdroner."
Længere tilbage, på en landlig dacha brugt af Da Vinci-soldater, er flere typer landdroner parkeret. Teknologien er hurtigt gået fra koncept til prøve til virkelighed. Disse inkluderer fjernstyrede maskingeværer og fladbed-robotkøretøjer. En model, den $12,000 dyre Termit, har larvefødder til ujævnt terræn og kan bære 300 kg over 12 miles med en topfart på 7 mph.
Landdroner redder også liv. "I aftes evakuerede vi en såret mand med to brækkede ben og et brystsår," fortsætter Afer. Processen tog næsten 20 timer og involverede to soldater, der bar den sårede mand over en mile til en landdrone, som transporterede ham til en sikker landsby. Soldaten overlevede.
Mens Da Vinci rapporterer, at deres position er stabil, har endeløse russiske infiltrationsforsøg afsløret områder, hvor linjen er tyndt besat eller dårligt koordineret mellem enheder. Sidste måned trængte russiske tropper op til 12 miles ind i ukrainske linjer nordøst for Pokrovsk nær Dobropillya—et farligt gennembrud i en kritisk sektor, lige før Trumps topmøde med Vladimir Putin i Alaska.
Oprindeligt antydede rapporter, at et par dusin var brudt igennem, men den endelige tælling ser ud til at være meget højere. Ukrainske militærkilder estimerer, at 2.000 russere kom igennem, med 1.100 dræbt i et modangreb ledet af den 14. Chervona Kalyna-brigade fra Ukraines nydannede Azov Corps—et sjældent tilbageslag i Ruslands ellers langsomme men støt fremrykning.
Den aften, på en anden dacha brugt af Da Vinci, dvæler folk i gården, mens natsværmere kredser om pærerne. Indenfor sidder en specialist i dronejamming på en gamingstol, omgivet af udstyr. Et jammersystem er bygget af syv skærme arrangeret i en vifteform, understøttet af indviklet tømrerværk. Det er for følsomt at fotografere, men holdlederen, Oleksandr—kaldesignal Shoni—forklarer dens formål. Begge sider kan opsnappe hinandens FPV-dronefeeds, og tre af skærmene bruges til at fange optagelser, der hjælper med at lokalisere fjendtlige droner. Når en drone er opdaget, identificerer operatøren dens radiofrekvens og deaktiverer den ved hjælp af jordbaserede jammere—medmindre det er en fiberoptisk drone, der bruger en kabel op til 12 miles lang i stedet for en radiosignal.
"Vi jammer omkring 70% af droner," siger Shoni, selvom han indrømmer, at russiske styrker har en lignende succesrate. I deres område betyder det at nedskyde 30 til 35 fjendtlige droner hver dag. Nogle gange er tallet endnu højere. "Sidste måned lukkede vi himlen. Vi opsnappede russiske piloter, der sagde over radioen, at de ikke kunne flyve," tilføjer han. Men det ændrede sig, da russisk artilleri ødelagde noget af deres jammingudstyr. Shoni bemærker, at kampen skifter frem og tilbage: "Det er en dronenkrig nu—der er et skjold og et sværd. Vi er skjoldet."
Imens beskriver Sean, en FPV-pilot med Da Vinci-enheden, at han opererer op til 20 missioner på 24 timer. Han arbejder i en to- eller tremandsbesætning, placeret et par miles bag frontlinjen. Med russiske styrker på offensiven er deres primære mål fjendtligt infanteri. Sean indrømmer åbent at have dræbt mindst tre russiske soldater under hans vagter i denne dødelige land-luft-kamp. Når han bliver spurgt, om afstand gør det lettere at dræbe, svarer en anden pilot ved navn Dubok, der sidder ved siden af ham: "Hvordan skulle vi vide det? Det er alt, hvad vi ser."
Andre anti-dronesystemer er mere avancerede. Ukraines 3. brigade holder den nordlige Kharkiv-sektor øst for Oskil-floden, mens længtrækkende forsvar er placeret mod vest. Inde i en bunker overvåger en operatør en radar og holder øje med russiske rekognosceringsdroner som Supercam, Orlan og Zala. Hvis et mål dukker op, skynder to besætningsmedlemmer sig ud i solsikmarker for at affyre en Arbalet-afskærmning—en lille, håndholdt deltavinge-drone lavet af sort polystyren, der koster omkring $500.
Arbaleten kan nå hastigheder på 110 miles i timen, selvom dens batteri kun varer omkring 40 minutter. En pilot gemt i bunkeren styrer den ved hjælp af en følsom hobbycontroller og dronens kamera og sigter mod at komme tæt nok på til at detonere den granat, den bærer, og ødelægge fjendens drone. Buhan, en af piloterne, bemærker, at det faktisk er lettere at lære at flyve Arbaleten, hvis man aldrig har piloteret en FPV-drone før.
På en usædvanlig våd og overskyet augustdag er droneaktiviteten minimal—russerne undgår at flyve under sådanne forhold. Besætningen undlader at affyre Arbaleten for at undgå at miste den, så der er tid til at snakke. Buhan deler, at han var handelsleder før krigen, mens Daos arbejdede med investeringer. "Jeg ville have haft et helt andet liv, hvis ikke for krigen," reflekterer Daos, "men vi er alle nødt til at komme sammen og kæmpe for frihed."
Når de bliver spurgt, om de stadig føler sig motiverede til at fortsætte kampen, på trods af at der ikke er nogen ende i sigte, kigger begge mænd min vej og nikker bestemt, deres beslutsomhed tydelig selv uden ord.
Ofte stillede spørgsmål
Selvfølgelig. Her er en liste over FAQ om droners dominans i Ukraine-konflikten, designet til at være klar og hjælpsom for et bredt publikum.
Generelle begynder-spørgsmål
Sp: Hvad betyder det, at slagmarken er dronedomineret?
Svar: Det betyder, at små ubemandede luftfartøjer nu er et centralt værktøj for begge sider. De bruges til at finde mål, dirigere artilleri og endda angribe direkte, hvilket gør dem lige så vigtige som traditionelt infanteri eller tanks i mange situationer.
Sp: Hvilke slags droner bliver brugt?
Svar: Primært to typer:
Kommercielle droner: Små, billige, standarddroner brugt til rekognoscering og at droppe små granater.
FPV-droner: Disse er ofte selvbyggede racedroner, som piloter flyver ved hjælp af et videohjelm. De er hurtige, adrætte og bruges som styrede missiler til at styrte ind i mål.
Sp: Hvorfor er droner så effektive i denne krig?
Svar: De giver en kæmpe fordel ved at se uden at blive set. En enkelt soldat med en drone kan spotte fjendens positioner og guide utrolig præcist artilleriild fra miles væk, alt imens de forbliver i relativ sikkerhed.
Sp: Er militære droner ikke som dem, USA har?
Svar: Jo, men de er mindre almindelige. Større militærgradsdroner bruges, men den virkelige forandring er den massive brug af små, billige og vidt tilgængelige droner, som enhver soldat kan betjene.
Indvirkning og strategiske spørgsmål
Sp: Hvordan har droner ændret traditionel krigsførelse?
Svar: De har gjort det meget sværere at skjule sig. Tanks og soldater i skyttegrave kan blive spottet og målrettet fra luften af en $2000-drone, hvilket neutraliserer fordelen af dyrt, tungt panser. Det har gjort krigsførelsen mere gennemsigtig og dødelig.
Sp: Hvad er hovedproblemet med at stole på droner?
Svar: De største udfordringer er elektronisk krigsførelse og jamming. Begge sider bruger systemer til at blokere dronens radiosignal og GPS, hvilket får dem til at miste kontrollen og styrte ned. Det er et konstant kat og mus-spil mellem dronepiloter og jammere.
Sp: Har dette gjort krigsførelse billigere eller dyrere?
Svar: Det er et paradoks. Enkelte droner er meget billige sammenlignet med en tank eller et missil. Men fordi
