Islands udenrigsminister har udtrykt frygt for, at landet kan stå over for et "Brexit-øjeblik" i sin kommende EU-afstemning, og advarer om misinformation, udenlandsk indblanding og brugen af AI. Med lidt over tre måneder til Island stemmer om, hvorvidt landet skal fortsætte EU-medlemskabsforhandlingerne, følges situationen nøje af Washington, Moskva og Bruxelles.
Þorgerður Katrín Gunnarsdóttir anklagede enkeltpersoner og grupper både inden for og uden for Island for at "skræmme". Hun sagde, at landet bliver ramt af misinformation og retorik hentet "fra Nigel Farage og Reforms manuskript". Hun advarede om, at folkeafstemningen kunne blive et mål for Rusland og "aktører, der søger at påvirke vores offentlige debat på en negativ måde". Udenlandsk indblanding og spredning af misinformation kunne ende med at påvirke resultatet, tilføjede hun.
"Jeg frygter, at vi vil stå over for et Brexit-øjeblik," sagde hun til The Guardian. "Det ville, fra mit synspunkt, være en ret farlig vej, fordi ... der var alle mulige løgne fremført af Brexit-tilhængerne." Hun pegede på omstridte tal brugt af Leave-kampagnen om, hvor mange penge Storbritannien sendte til EU.
Þorgerður sagde, at Brexit "burde være et eksempel på, hvordan man ikke fører en kampagne" snarere end noget at kopiere. "Intet af det, de lovede, er faktisk blevet aktiveret eller realiseret," sagde hun.
Den islandske koalitionsregering – bestående af det venstreorienterede Socialdemokratiske Forbund, Folkepartiet og Þorgerðurs centrum-højre, EU-venlige Liberale Reformparti – overraskede mange, da den i marts annoncerede, at den ville afholde EU-folkeafstemningen den 29. august. Den havde tidligere sagt, at den ville gøre det senest i 2027.
Beslutningen var delvist drevet af trusler fra USA, en mangeårig nær allieret af Island, om at tvangsindtage dets nærmeste nabo, Grønland. Þorgerður sagde: "For os, fra mit synspunkt, er den internationale orden, der har understøttet vores sikkerhed og velstand i årtier, under alvorligt pres. Verden har ændret sig så afgørende, vil jeg sige, så Grønland har selvfølgelig påvirket eller haft indflydelse på vores beslutning."
Hun sagde, at gamle alliancer bliver testet, og handel brugt som et "politisk våben". "Man behandler ikke en ven og allieret som Grønland og Danmark, som USA gjorde i begyndelsen af dette år." Hun insisterede dog på, at Islands forhold til USA forbliver stærkt, og at det udvider sine alliancer. "At Island er medlem af EU modsiger ikke det gode forhold til USA. Det ene udelukker ikke det andet."
Når islændinge stemmer ved folkeafstemningen i august, vil de ikke blive spurgt, om de ønsker at tilslutte sig EU, men om de ønsker, at regeringen genoptager medlemskabsforhandlinger med blokken. Island ansøgte første gang om EU-medlemskab i 2009, og Rådet indvilligede i at åbne forhandlinger året efter. Men i 2013 trak den islandske regering sig. Hvis islændinge stemmer ja, vil forhandlingerne genoptages, og hvis der opnås en aftale, vil regeringen afholde en anden folkeafstemning om, hvorvidt den skal accepteres.
Meningsmålinger viser et tæt løb. Ifølge en nylig undersøgelse for udenrigsministeriet var 42% af islændinge for at genoptage forhandlingerne, og 39% var imod. Tilhængere af at tilslutte sig EU ser det som vigtigt for international sikkerhed og en chance for bedre integration i Europa, mens modstandere advarer om den potentielle indvirkning på fiskeri, landbrug og Islands suverænitet. I Fjordur, Island. Foto: Sean Gallup/Getty Images
Fiskeri er et særligt følsomt debatemne. Det er ikke kun en af landets største eksportvarer, men også dybt forbundet med islandsk kultur og identitet.
Þorgerður opfordrede islandske vælgere til at "danne deres egen mening" og være forsigtige med, hvor de får deres information. Hun sagde, at nogle politiske partier spreder misinformation, ligesom kritikere mener, at UKIP gjorde før Storbritanniens Brexit-folkeafstemning.
"Det er, som om de følger manuskriptet fra Nigel Farage og Reform, og det er selvfølgelig bekymrende," sagde hun.
En talsperson for Reform sagde: "Reform UK har ingen forbindelse til Island." De tilføjede: "Vi ønsker dem det bedste i at forblive uden for EU."
Þorgerðurs kommentarer kommer efter, at statsminister Kristrún Frostadóttir advarede om, at udenlandsk indflydelse i folkeafstemningen "ikke ville blive tolereret, hverken fra Den Europæiske Union, Kina, Rusland eller USA."
Præsident Halla Tómasdóttir advarede om farerne ved AI. Hun sagde, at AI "øjeblikkeligt kan producere indhold, der virker troværdigt, men er vildledende, sprede uverificeret information meget hurtigt og påvirke vores meninger og velbefindende på måder, vi ikke altid lægger mærke til."
Hafsteinn Einarsson, en lektor ved Islands Universitet, der studerer AI, sagde, at han ikke tror, Island er klar til klart at informere offentligheden om folkeafstemningen. Han fandt, at AI-modeller ofte besvarer almindelige spørgsmål om folkeafstemningen på islandsk ved hjælp af upålidelige kilder, og det bliver lettere for folk at masseproducere misinformation med AI.
"Dette er, hvad der bekymrer mig: folk, der søger information, spørger deres AI-model om folkeafstemningen og relaterede spørgsmål, får et svar og tjekker måske ikke engang kilderne, fordi de stoler på AI. Mange af dem tager det bare som fakta," sagde Einarsson.
**Ofte stillede spørgsmål**
Her er en liste over ofte stillede spørgsmål baseret på nyheden om Islands udenrigsminister og den potentielle EU-folkeafstemning.
**Spørgsmål på begynderniveau**
**Spørgsmål: Hvorfor er Islands udenrigsminister bekymret for en ny EU-folkeafstemning?**
**Svar:** Hun er bekymret for, at det kan blive et "Brexit-øjeblik". Det betyder, at hun frygter, at debatten kan blive dybt splittende, følelsesladet og fokuseret på national identitet frem for praktiske fordele og ulemper, hvilket potentielt kan føre til en rodet eller beklagelig beslutning.
**Spørgsmål: Hvad betyder "Brexit-øjeblik" i denne sammenhæng?**
**Svar:** Det refererer til Storbritanniens afstemning i 2016 om at forlade EU. Udtrykket indebærer en stærkt politisk, uforudsigelig folkeafstemning, der splitter landet, forårsager langsigtede økonomiske og politiske omvæltninger og har konsekvenser, der er svære at vende.
**Spørgsmål: Er Island i øjeblikket medlem af Den Europæiske Union?**
**Svar:** Nej, Island er medlem af Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde og Schengen-området, hvilket giver adgang til EU's indre marked og fri bevægelighed, men det er ikke et fuldt EU-medlem.
**Spørgsmål: Har Island forsøgt at tilslutte sig EU før?**
**Svar:** Ja, Island ansøgte om medlemskab i 2009 efter finanskrisen, men regeringen satte forhandlingerne på pause i 2013 og trak senere ansøgningen tilbage uden at afholde en endelig folkeafstemning.
**Spørgsmål på avanceret niveau**
**Spørgsmål: Hvad er de vigtigste argumenter for og imod, at Island tilslutter sig EU?**
**Svar:** For: Fuld adgang til EU's beslutningsproces, stærkere handelsbånd og en fælles valuta kunne hjælpe med at stabilisere økonomien. Imod: Tab af kontrol over fiskeriet, tab af suverænitet og potentielle konflikter med Islands uafhængige udenrigspolitik.
**Spørgsmål: Hvordan ville en folkeafstemning om EU-medlemskab påvirke Islands forhold til EØS og Schengen?**
**Svar:** Hvis Island tilsluttede sig EU, ville det automatisk forlade EØS og Schengen som separate aftaler og blive et fuldt EU-medlem. Hvis det stemte nej, ville det forblive i EØS/Schengen. Risikoen for et Brexit-øjeblik er, at et nej-stemme kunne føre til politisk pres for at genforhandle eller også forlade disse aftaler.
**Spørgsmål: Hvilke specifikke bekymringer har udenrigsministeren om den politiske klima i Island?**
**Svar:** Hun er bekymret for spredning af misinformation, udenlandsk indblanding (især fra Rusland) og brugen af AI til at påvirke den offentlige debat. Hun sammenligner taktikkerne med dem, der blev brugt af Brexit-tilhængere i Storbritannien.
